Et forløb i FOKUS

Henvisning og invitation til opstartsssamtale

Du modtager et brev om, at du blevet henvist til et forløb i FOKUS. FOKUS modtager samtidig en mail på, at du er blevet henvist og vil indenfor 14 dage blive kontaktet og inviteret til en opstartssamtale.

Opstartssamtalen har en varighed på cirka én time og du vil bl.a. blive præsenteret for FIT og have en snak om, hvordan et FOKUS-forløb kan give mening for dig.

Uanset hvordan man er en del af FOKUS, er det altid en mulighed at deltage i vores læringsforløb. Her finder mange glæden og trygheden i at øve sig sammen og inspirere hinanden

12 ugers forløb

Et forløb i FOKUS varer op til 12 uger. Indholdet definerer du selv, det kommer an på hvilken læring og udvikling du søger.

Forløbsbeskrivelse

Løbende laves en forløbsbeskrivelse i  samarbejde mellem din forandringsagent og dig. Vi opfordrer til, at man selv udfylder sin forløbsbeskrivelse da det er dine ord, der er vigtige. Vi vil selvfølgelig stå til din rådighed og guide dig, hvis det er uklart, hvad du skal svare på. Den er DIN og kan for nogle være et godt værktøj at hive frem efter endt forløb i FOKUS.

Forløbsbeskrivelsen indsendes til Handicap og Psykiatri (vores myndighed) for information om videre forløb for dig. Hvis du fortsat har et ønske om  støtte i hverdagen, beder FOKUS om en rådgiver fra Handicap og Psykiatri til deltagelse i et møde, hvor du, eventuelt dit netværk og FOKUS deltager.

Denne side benytter cookies